Emanuel Ungaro grundlagde sit modehus i Paris i 1965 og blev hurtigt kendt for designs, der fejrede farver, bevægelser og et selvsikkert udtryk for femininitet. Ungaros arbejde skilte sig ud i et modelandskab, der ofte favoriserede tilbageholdenhed. Han omfavnede livlighed, sensualitet og glæden ved at klæde sig på og byggede et brand, der føltes udtryksfuldt og følelsesmæssigt rigt. Denne designfilosofi udvides naturligt til duft, hvor farve og karakter kan omsættes til duft.

Ungaro-dufte dukkede op som en del af den bredere bevægelse af modehuse, der går ind i parfumeri, og tilbyder parfumer, der fangede stemningen på landingsbanen i en bærbar form. Mærkets dufte afspejler ofte dristighed og personlighed, og appellerer til forbrugere, der ønsker, at duften skal føles udtryksfuld frem for diskret. Dette gjorde Ungaro-parfumer særligt resonante i perioder, hvor individualitet og selvtillid var centrale kulturelle temaer.

Med tiden etablerede Emanuel Ungaro-dufte en tilstedeværelse som klassiske designerdufte, værdsat for deres genkendelige stil og følelsesmæssige varme. De appellerer til brugere, der nyder parfume som et udtryk for sig selv snarere end en subtil baggrundsnote.

Folk fortsætter med at vælge Emanuel Ungaro-dufte, fordi de har en følelse af karakter og arv. De afspejler et modehus, der værdsatte udtryk og farver, oversat til dufte, der føles selvsikre, karakteristiske og tidløse.